Skræddersyede kjoler siden 2001
Hos Lasse Spangenberg Copenhagen syer vi drømme til virkelighed. Om det er en eventyrlig brudekjole, en overdådig aftenkjole eller noget helt tredje, så skaber vi i tæt samarbejde med dig en kreation, der med garanti vil imponere. Vi henter de mest henrivende stoffer hjem fra bl.a. London, Paris og Portugal, så din drømmekjole kan blive til virkelighed i nogle af verdens allerfineste materialer.
Skræddersyede brudekjoler
En brudekjole fra os syes helt specielt til dig og dine drømme om din kjole og din store dag. Vi har gennem 17 år skræddersyet elegante brudekjoler til et hav af eventyrlige bryllupper – altid ud fra brudens specifikke ønsker og med Lasse Spangenbergs sans for eventyrlig design og finesse. Om du ønsker smukke blonder, glitrende perler, lækre silker, vidunderlig organza eller noget helt femte, tager vi en snak om i fællesskab – for kjolen til din helt store dag skal passe til netop dig. Med en unika kreation fra Lasse Spangenberg Copenhagen er der under alle omstændigheder garanti for eventyrfornemmelse og magi til din helt store dag.
Aftenkjoler & cocktailkjoler
Med en fortryllende selskabskjole fra Lasse Spangenberg Copenhagen, føler du dig hurtigt som en stjerne. Vi syer vores kjoler efter mål i lækre stoffer, vi henter hjem fra fx London, Paris og Portugal. Om du skal til et magisk bryllup, en formel reception eller noget helt tredje, skaber vi i samarbejde med dig og dine ønsker en kjole, der med garanti vil vække opsigt og skabe glæde.